Byggeriet af vores nye værelsesfløj tager hele tiden mere form, og nu sker der også noget på toppen.
Hetag IFA Tagdækning A/S har været forbi og lægge sedumtag på taget af den nye fløj. Samtidig er solcellerne kommet på plads.
Grønne løsninger tænkt ind i byggeriet
Både sedumtag og solceller er en del af de løsninger, der er tænkt ind i byggeriet fra start.
Sedumtaget består af hårdføre planter og bidrager blandt andet til at tilbageholde regnvand og skabe mere biodiversitet. Sammen med solcellerne er det endnu et synligt eksempel på nogle af de valg, vi har truffet i forbindelse med udvidelsen.
Og selvom der stadig er et stykke vej endnu, begynder den nye værelsesfløj for alvor at tage form.
Når den står færdig til vinter, får vi 38 nye dobbeltværelser og kommer dermed op på i alt 100 hotelværelser på Vilcon Hotel & Konferencegaard.
Vi glæder os til at vise meget mere fra byggeriet undervejs.





