Onsdag den 8. juli markerede vi en vigtig milepæl i udvidelsen af Vilcon Hotel & Konferencegaard, da vi holdt rejsegilde på vores nye værelsesfløj.
Rejsegildet blev fejret sammen med de mange håndværkere, samarbejdspartnere og øvrige involverede, som hver dag bidrager til projektet. Connie takkede alle for den store indsats og det gode samarbejde, der har bragt byggeriet sikkert frem til denne milepæl.
Efter talen var der tid til hyggeligt samvær med grill og kolde drikke som en velfortjent tak for indsatsen.
Den nye værelsesfløj tager fortsat mere og mere form, og vi glæder os til at kunne byde både hotel-, møde- og konferencegæster velkommen i de nye rammer, når byggeriet står færdigt.
Tak til alle, der er med til at gøre projektet til virkelighed. Vi ser frem til at dele flere opdateringer fra byggeriet i den kommende tid.

